Selvom påsken faldt tidligt i år, og det var både køligt og vådt, så var der alligevel begyndende aktivitet at spore ved søen.
Mens Kaj ved bredden nedenfor haven til hovedgården en sidste gang forklarede logikken og detaljerne ved fortøjningssystemet til foreningsbådene, var andre taget på søen for at prøvesejle en ny jolle.
Her følger endnu et par indtryk:
Generalforsamling 14.03.2024
Referat:
1. Valg af dirigent: Lars Sandberg er valgt
2. Valg af referent: Jens Mathiassen er valg
3. Formandens beretning:
Beretning for naturen
Årets gydebankeoptællinger i tilløbene vidner, måske, om et år med så meget nedbør og blæst, hårdt vejr, at det har haft indvirken på opgangen i Mostgård Bæk? Endnu er der ikke GPS-logget nogle gydebanker i vandløbet. I gydebankestatistikken for 1989 ser vi også et 0-nul. Mostgård Bæk kan i statistikken ses at være et af de vigtigste tilløb til Hald Sø, så hvis vurderingskriteriet er ørredopgang, er dette ikke godt.
Dollerup Bæk-systemet har med 30 for nu leveret et lavere antal banker end de foregående to år, men dog bedre end i sammenligning med årene 2020 og 2021.
Blot én enkelt banke er logget i Gjelbæk og endnu en i Bækkelund Bæk. Det er det.
Hvad vil dette få af betydning for ørredbestanden i Hald Sø fremover?
Vandplejeindsatserne i år har stået på at sætte ind i Bækkelund Bæk, hvor bådelauget har fået tilladelse til at anlægge to nye gydebanker og udlagt skjulesten. Både fire vandplejere fra Silkeborg Fiskeriforening og to fra Viborg Lystfiskerforening takkede ja til invitationen om at hjælpe. Tak for indsatsen!
I Gjelbæk har vi i bådelauget udlagt to gydebanker, eller en dobbelt-banke, på hver side af Gjelbroen. Derudover er der lagt grus og skjulesten i depot til udlægning i øvre Gjelbæk til sommer.
I Dollerup Bæk fik vi lov til at supplere på eksisterende, og det kom der snart gydning ud af, hvor fisk fra 38cm til 65 cm gik på leg i dagtimerne for fødderne af folk. Det kommer ikke af sig selv, men når vi gør en indsats for naturgenopretningen, gør det en forskel.
Desværre lider naturen i Viborg fortsat. I en kronik i Jyllandsposten den 7. januar gives Viborg ligefrem som et skræmmebillede på en manglende eller helt misforstået naturforståelse:
”... Kommuner ansætter mange af disse natureksperter, som skal udnytte naturen til at skabe omtale og oplevelser, som stiller en ellers halvdød kommune i et grønt lys. F.eks. i Viborg, hvor et velkendt turistmål som Hald Hovedgaard bliver omdannet med stilrene linjer, robotplæneklippede græsplæner og trædestier i landskabet. Med stolthed forventer kommunen yderligere 30-50.000 biler i området, og det er så udtryk for succes, at alle kører i egne biler, men ikke et ord om CO2 eller bæredygtighed. Hensigten er at skabe oplevelser og events og få sat (store) tal for besøgende/turister.” (Jyllandsposten:39, den 7. januar, 2024).
Ja, alt synes at være blevet mere trist ved Hald Sø siden Viborg er gået fra naturgenopretningens dyder og indsatser under amterne til nu, hvor vilje, omtanke og indsigt i handlinger ses erstattet af naturafvikling i jagten på besøgstal og bling-bling.
På Hald Søs østside ses nu moderne villaer skyde frem på bakkekammen med blændlys pr. sensor, så lysshowet kan opleves aften- og nattetimerne igennem. Men ikke nok med det. For når solen nu går ned i vest, spejles solnedgangen i vinduespartier mod øst – og de tidligere urørte istidskonturer, som vi i Viborg var berømte for ved Hald Sø, er nu også fortid.
Viborg synes desværre ude af trit med tiden og ikke grøn, men i stedet for sort, når det kommer til naturforståelse, naturgenopretning, naturpleje, naturindsatser og natur.
Derfor er det også så vigtigt med bådelaugets deltagelse på Naturens Dag, hvor lokale viborgensere mødes for at passe på naturen ved Hald Sø. Her mødes stemmerne for naturen. Og, her skal vi selvfølgelig være med igen i år. Sæt kryds i kalenderen den anden søndag i september.
Klimaudvalget har indstillet et slut på ilt i Hald Sø pr. 2024. En undersøgelse bestilt af Viborg Kommune konkluderede på linje med kommunens ønske om at stoppe for tilførslen af ilt, da dette argumenteredes ikke havde haft den ønskede effekt. Herved sparer man i kommunen endvidere penge. Og selvfølgelig skal naturen i Danmark ikke kun kunne overleve, når der tilkobles en respirator. Det bliver spændende, hvad der sker i Hald Sø som følge af iltstoppet. Vi krydser fingre for, at miljøtilstanden ikke går meget mere tilbage.
Viborg Fiskeriforening blev i indeværende foreningsår nedlagt. Det er trist, rigtig trist, men måske var tiden også kommet? For når for få vælger at prioritere foreningslivet, engagere sig og deltage, tager initiativ i bestyrelses- og i foreningsliv betyder det tilbagegang og ultimativt, død. Dette betød, at vi i bådelauget fik tilført en ny jolle og økonomiske midler. Indenfor det tilladte har vi i bestyrelsen herefter valgt at investere i nogle vandplejeredskaber. Og vores kasserer har malet HSB på, så alle ved, hvor tingene hører til.
Vi er nu bedre kørende, når vi skal videre med projektbanken for vandplejeindsatserne i det kommende foreningsår. Nu må vi se, hvad den kommende vandplejegennemgang med Natur & Vand, Viborg Kommune og DTU Aqua byder på. Vi håber på nye spændende vandplejeprojekter, der kan hjælpe naturen ved Hald Sø på fode igen. Hald Sø’s Bådelaug står for vandplejen og netværket omkring den, som foreningen har gjort det igennem årtier, og vi håber snart igen at kunne invitere andre fiskere og naturgængere med, der vil hjælpe til for naturen og diversiteten.
Og vi har brug for mere fokus på natur. Det er ikke nok med natur på de sociale medier, men vi skal ind i naturen og bære den frem i hver enkelt af os.
Vi, der fisker, skal eksempelvis frem til den erkendelse, at vi arbejder for naturen som en naturlig del af vores sport. Kan man fange fisken, kan man også vandpleje og passe på naturen – og sætte fiskene ud igen og bevæge sig på søen uden elmotor, med mindre man er meget syg og svagelig – sådan som elmotorprincippet var udtænkt dengang.
Vores forenings formålsparagraf lyder:
Foreningens formål er at tilvejebringe samarbejde blandt Hald Sø ́s bådejere for dermed at skabe gode betingelser for bl.a. lystfiskeri i Hald Sø. Formålet søges opnået ved følgende: ¨
A. At arbejde for gode miljø og naturforhold i Hald Sø og de tilstødende områder.
B. At samarbejde med myndigheder, institutioner og enkeltpersoner for derved, at søge foreningens formål fremmet.
C. At påtale overfor myndigheder, institutioner og enkeltpersoner når der konstateres forhold, som kan være skadeligt for flora og fauna i Hald Sø og tilstødende områder, herunder tilløbene i deres hele udstrækning. (Grundvandsopland til Hald Sø.)
D. At arbejde for en øget forståelse for brugernes ansvar for den levende natur, hermed ansvarsbevidst lystfiskeri og færdsel på søen og i tilstødende områder.
Foreningens formål synes at konflikte med Viborg-egnen i disse år. At passe på naturen ved Hald Sø, opholde sig ansvarligt i den i ro, være noget for hinanden - alt dette er ikke hot. Og netop derfor er der brug for bådelauget nu mere end nogensinde. For Hald Sø forsvinder støt om ørerne på os, og den dag ansvaret skal placeres, skal vi i bådelauget kunne sige: Vi prøvede, vi levede i tanke, ord og handling efter bedste overbevisning, men vi syntes tid og igen alene og var ikke stærke nok.
Hvordan kan vi genoprette ro og orden ved Hald Sø? Skal vi have en debat:
Om netværk?
Om bådmotorer?
Fiskeriet selv?
Skarv? – Skarvbestanden er vokset, og vi har tidligere snakket ind omkring reguleringsmuligheder med havørn, men hvordan kommer vi videre? Havørne-pengene skal jo bruges. Jens, vi har ikke glemt dig!
Hvad siger medlemmerne?
Den 27. februar vedtog EU en plan FOR naturen. Den nye lov fastsætter et mål for EU om at genoprette mindst 20% af EU’s land- og havområdet inden 2030 og alle økosystemer, der har behov for genopretning, inden 2050...” Men er vi klar til naturindsatser i Viborg?
I forhold til naturen, spurgte jeg en grisebonde, hvordan vi alle kan komme videre sammen for naturen? Denne landmand er et menneske, der både vil en ansvarlig produktion og handler for naturen. Og svaret var, at der er vilje, men har vi den fornødne viden rundt om bordet?
Hvis vi mangler viden, kunne det give mening at samarbejde rundt om grisen, naturen, for naturen. Og kan vi det, så alle kan se sig i den? Jord kan man eje, og til industrien neje, men naturen er vores alles. Og den kan man ikke eje, for det må være et ambitiøst og fælles anliggende. Det har de seneste års mange miljøkatastrofer med giftige stoffer alle vegne i al tydelighed vist os er nødvendigt. Vi må ganske enkelt sadle om.
Og vi er faktisk heldige i Viborg: For den vilje, respekt og ydmyghed overfor naturen, der lå i naturgenopretningstankerne gav os snart en Hald Sø, der var blevet renere igen og med mere liv – og et godt regelsæt for menneskers brug af naturen, som gav naturen en chance. Det skal vi tilbage til. Men det kræver også politikere, der vil natur ved Hald Sø, og vil en natur...
Som det er skrevet ud i beskedsystemet og på hjemmeside og Facebook, så stopper Kaj i år med pasningen af foreningsbådene. Tak for så mange års flot pasning af området, Kaj!
Med den nye båd tænker vi også over, om der er en ny måde at passe bådene på? Det vil den kommende bestyrelse gå videre med. Der kan jo være nogen, som har nogle gode ideer?
Verden er i oprør, og det giver også udfordringer administrativt i forhold til MinForening, der systemopdaterer – og for os brugere – gør det besværligt. Nu har vi jo både vores hjemmeside, foreningsmail og Facebook, udover foreningssystemet, men det skal være muligt at kommunikere hensigtsmæssigt med medlemmerne. Skal bådelauget fortsat benytte MinForening, som er en gratis dansk løsning, der opfylder lovgivningen om GDPR og underskrevet 1:1 databehandleraftale? Det er et system med udfordringer fra tid til anden, og der er og har været en del bump på vejen. Findes der andre gratisløsninger? Det vil vi måske skulle tage stilling til fremadrettet?
Nu bruger vi jo en del penge på foreningens forsikringer, som også er blevet systemopdateret.
Hertil sidst en hilsen fra et ganske særligt menneske:
Edvard rundede de 100 år for nylig (onsdag den 28. februar). Han hilser og siger tak for gaven. Roen, man får i hans selskab, er af den slags, kun et hvilende menneske, der har levet, set og hørt meget, kan indgyde. Men Edvard er bekymret for klimaet og fremtiden og tror ikke på, at vi når det med de nuværende indsatser. Denne bekymring kommer fra et menneske, der har levet i naturen, af naturen, med naturen og for naturen.
Bemærkninger:
Elmotor: et medlem har lige fået tilladelse og vil høre hvordan det er.
Steen (Naturstyrelsen, NST) drøfter den lette adgang til tilladelser, og hvor dette kommer fra? Det høres fra lokale, naturgængere og fiskere. Der er pt. 12 udstedte tilladelser med cirka 1⁄2 til hver forening, tidl. Viborg Fiskeriforening og HSB. Ingen har fremvist lægeattester, men ved hjerteproblemer, diskusprolaps og lign. kan NST give en særtilladelse. Tilladelsen er personlig og er til båden, ikke til andre. Holdningen ved bordet er, at der ikke må sejles med bådmotor på søen.
Send en e-mail til Steen, sbr@nst.dk, hvis man ser noget på søen, som ikke ser lovligt ud. NST har selvfølgelig ingen interesse i, at der bare sejles rundt på søen, som folk har lyst til.
Retningslinjer ved ulovligt brug af f.eks. motor: vil tro, at et billede af båd nr. og personerne burde være ok, men dette undersøges af Steen.
Hvad med alle de, der uden bådnummer eller særtilladelse bare sætter en båd, paddleboard, kajak m.m. i søen?
Særtilladelse til elmotor er gældende i 5 år og kan herefter fornyes igen ved Steen. Det er ét stort tivoli på søen sommeren igennem.
I forhold til skilte er Steen godt klar over, at de ikke læses af de, som sejler og fisker ulovligt på søen. Det er jo ens egen pligt at sætte sig ind i, hvad man må det pågældende sted. Mange ved ikke, at man ikke må sætte en båd, paddleboard, kajak og andre fartøjer i søen uden tilladelse, altså uvidenhed.
Henvendelse til politiet ved observerede ulovligheder. Tidligere var der fra skov- og naturstyrelsen kontrolsejladser på søen.
Det er noget ganske særligt at leje et bådhold i Hald Sø, i et fredet område for naturen, så bådholdere, lokale, naturgængere og naturforeninger ser den ulovlige sejlads og støj som noget skidt.
Hvis der observeres fartøjer uden bådnummer, er det så en politianmeldelse? Steen siger, at det må være det, da båden ellers er væk, når Steen har tid til at komme forbi. Steen vil gerne vide det, for han er meget interesseret i at kende til omfanget.
Vandremuslingen er til stede i Hald Sø og i tilvækst.
4. Fremlæggelse af revideret årsregnskab og status
Årsregnskabet er drøftet. Pr. kalenderår 280 betalende medlemmer i register. Der er investeret i vandplejeredskaber. Forsikringsdækningen er steget mærkbart i pris.
5. Indkommende forslag -
6. Fastsættelse af kontingent (bestyrelsen foreslår uændret kontingent på 75,00 kr)
Kontingentet fortsætter uændret på 75,-
Forslag om at hæve kontingent med 25,-. Så dækkes den øgede udgift til forsikringerne ind. Når regnskabet giver overskud: 2.200, i overskud sidste år, så skal der selvsagt tænkes over, hvad pengene bruges til.
Bemærkning i øvrigt om stigning i prisen på bådhold.
7. Valg i henhold til §4:
a. Valg af kasserer: Jens Mathiassen er valgt
b. Valg af to bestyrelsesmedlemmer for to år (Hans Sandberg modtager genvalg, Thorkild Grundell modtager ikke genvalg): Hans Sandbjerg er valgt. Thomas René Haagensen er valgt.
c. Valg af to suppleanter for et år (Thomas Esmar Nielsen og Thomas René Haagensen modtager genvalg): Thomas Esmar Nielsen er valgt. Lars Kramer er valgt.
d. Valg af revisor for 1 år (Preben Albin Petersen modtager genvalg): Preben Albin Petersen er valgt.
e. Valg af revisorsuppleant for et år (Poul Blicher Andersen modtager genvalg): Poul Blicher Andersen er valgt.
8. Eventuelt
Ventetiden på en bådplads ved Hald Sø er nu nede på 4 år, og denne kan kortes yderligere. Steens opfordring: Cirka 1/3 af bådholderne har ingen båd ved pladsen, mens flere både ligger i så dårlig en stand. Steen holder øje med de både, der misligholdes. Disse bådholdere opfordres derfor til at opsige bådpladsen, for hvis disse opgives, vil ventelisten snart ikke være så lang som nu. Både går heller ikke i arv. Styrelsen burde sende en skrivelse til samtlige bådholdere. Vi i Hald Sø’s Bådelaug kan sende en venlig hilsen til medlemmerne i forhold til det samme.
Skarven, hvad med den? To synspunkter i spil i forhold til reguleringsmuligheder: Det pressede skarv-fisk-forhold, hvor skarv reguleres ved jagt overfor et synspunkt med hovedvægt på biodiversitet, hvor havørn gives som den naturlig skarv-regulerende art. Steen kan ikke sige noget m.h.t. regulering af skarven. Beskyttet Natura 2000-område, så det bliver det næppe relevant med en fredet fugleart. Havørne ses nu oftere ved søen tidligt på året. Store ørne er kendetegnet ved den hvide hale, så det er gamle fugle. Trækkende skarv fra Skandinavien besøger Hald Sø i vinterhalvåret. Vi ser helst en naturlig regulering. Havørnen vil slå sig ned, hvis og hvor der er ro - dvs. måske på vestsiden af søen, men der bygges jo nu, eller i nærheden af søen.
Et kig ud af vinduet en søndag formiddag vidner om fortsat nedbør i luften, som sneen daler - eller rettere fyger i luften.
Dette års ørredopgang i tilløbene til Hald Sø har været bekymrende. Et bemærkelsesværdigt lavt antal ørreder har været på leg og leder tankerne tilbage på 2020-21, hvor store regnmængder blandt andet gav anledning til ekstra opmærksomhed på brinksikringen i Mostgård Bæk, for brinkerne stod simpelthen under vand! Ville den holde de industripåvirkede brinker fra dengang og vandets løb på plads med ekstrem nedbør? Den holdt, og den synes at holde endnu.
Dollerup Bæk-systemet har i år heldigvis givet flere gydebanker end der blev indført i 2021, men Mostgård Bæk er fortsat uden logget gydeaktivitet. Vi skal helt tilbage til 1989, det første indskrevne optællingsår i Hald Sø's Bådelaugs nyere statistik, før vi finder ingen gydebanker i Mostgård Bæk. Hvad sker der?!
De voldsomme nedbørsmængder kan være en del af forklaringen. Utrolig meget nedbør vinteren igennem har givet stærk strøm i det smalle løb, hvor en passende strømhastighed i gydeområderne tidligere er afløst af en fossende, høj vandhastighed.
De lave temperaturer med isdække på søen bevirkede i en periode, at både hejre og skarv dagligt fiskede side om side langt oppe i Mostgård Bæk, ligesom odderen er til stede i tre løb. Alle er de utrolige skabninger og meget dygtige fiskere.
Men vent, vi mangler jo at nævne en?!
Kan stigende fiskepres på søen og en uetisk markedsføring af Hald Sø på bekostning af naturen og også de få ørreder, som man desværre nu oplever både på online medier, sociale platforme og i fangstrapporter resultere i flere hjemtagne/døde fisk, sidste år og i kommende sæsoner? Der erfares en stigning i fiskeriet på Hald Sø fra fartøjer med fremdrift af elmotorer, både lovlige og ulovlige. Flere taler nu om motorbåde på Hald Sø og spørger ind til, om man virkelig må det i et beskyttet naturområde? Dertil kommer de mange andre fartøjer, som især sommerhalvåret igennem, opholder sig på søen uden bådenummer og tilladelse, og som også erfares nogle gange at medbringe fiskegrej. Desværre synes hele diskursen for Hald Sø ikke just at være en, der hylder søfred, natur, ej heller Natura2000-kategorien eller Hald Sø-fredningen. Er det som om, at det snarere handler om overfladisk at forbruge naturen og anlægge den væk undervejs? Er disse menneskelige faktorer lagt sammen medvirkende til noget så konkret som nedgangen af fisk på leg i tilløbene?
Vi har fortsat en bestand af søørred i Hald Sø. Hald Sø's Bådelaug vandplejer i tilløbene og assisterer andre steder yderligere, som bådelauget har gjort det i årtier. Forrige år vurderedes bestanden af ørred i søen til et anslået 2-300 fangbare fisk, men med de foreløbige tal, hvis antallet af gydebanker skal definere noget, synes det hurtigt at gå den forkerte vej...
Trods disse bekymringer er der også kommet enkelte gydebanker til sidst i februar med endnu et par nye opmærksomheder her i marts. Med de lave temperaturer finder enkelte ørreder måske, forhåbentlig, vej til gydeområderne i den kommende tid..?
Også derfor har vi i Hald Sø's Bådelaug i år valgt ikke at afslutte årets gydebankeoptællinger endnu, men er fortsat i observationer.
Indtil videre er resultatet dog nedslående:
Blot én enkelt gydebanke er GPS-logget i Gjelbækken med yderligere 30 logget i Dollerup Bæk-systemet - og med et par opmærksomheder i et par andre tilløb som tidligere nævnt.
Vi krydser fingre for lidt flere ørreder i tilløbene, ligesom bådelauget fortsætter sine indsatser for naturen og søørrederne.
Læs gerne bådelaugets anbefalinger til skånsomt fiskeri på Hald Sø her.
På vores bestyrelsesmøde i torsdags meddelte Kaj, at han på grund af alderen afstår pasningen af foreningsbådene her fra 2024.
Vi skylder alle Kaj en stor tak for indsatsen igennem så mange år.
Du skal nu i stedet kontakte Thomas på mobil 20 45 29 66, hvis du vil ud at ro og fiske. Dette nummer er også skrevet ind her på hsbl.dk under foreningsbåde og bådpladser.
På generalforsamlingen på næste torsdag den 14. marts kl. 19 på Naturskolen ved Hald runder vi foreningsbådene, herunder den nye foreningsbåd, samt bookingen af dem fremadrettet.
Ordinær generalforsamling på Naturskolen ved Hald, Ravnsbjergvej 71, 8800 Viborg
Torsdag den 14. marts 2024 kl. 19
Dagsorden
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Formandens beretning
4. Fremlæggelse af revideret årsregnskab og status
5. Indkomne forslag (indsendes senest 7 dage før til bestyrelsen på baadelaughaldsoe@gmail.com)
6. Fastsættelse af kontingent (bestyrelsen foreslår uændret kontingent på 75,00 kr)
7. Valg i henhold til §4:
a. Valg af kasserer for 2 år (Jens Mathiassen modtager genvalg)
b. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer for 2 år (Hans Sandbjerg modtager genvalg, Thorkild Pedersen modtager ikke genvalg)
c. Valg af to suppleanter for 1 år (Thomas Esmar Nielsen og Thomas René Haagensen modtager genvalg)
d. Valg af revisor for 1 år (Preben Albin Petersen modtager genvalg)
e. Valg af revisorsuppleant for 1 år (Poul Blicher Andersen modtager genvalg)
8. Eventuelt
FILM OM FISKERI PÅ HALD SØ EFTER GENERALFORSAMLINGEN:
I forlængelse af dette års generalforsamling viser bådelauget film, hvis man ikke i stedet vil hyggesnakke eller bare hjem.
”Under Overfladen: Når rovfisken hugger – undervandsoptagelser fra dørgefiskeri på Hald Sø” (26m04s).
”Dørgefiskeri fra robåd: 6 dagen på søen med flue - en videodagbog” (51m54s).
Diskretion udbedes. Fiskefilmene offentliggøres ikke. Muligheden for at se dem er i forlængelse af generalforsamlingen.
Vel mødt
Bestyrelsen
I ansøgningerne til årets vandplejeprojekter ville bådelauget blandt andet gerne isætte nogle pæle i Gjelbækkens nedre løb, på strækket nedstrøms Gjelbroen til udløbet i Hald Sø, "til opsamling af vandplanter, da vegetationen i nedre løb er meget sparsom."
Men det viste sig snart, at andre var kommet os i forkøbet - og med noget langt bedre...
Kunne det være nisserne?! Dette er et godt og også realistisk bud på denne juletid af året, der strækker sig langt ind i november, hvor nisser kommer frem og pludselig er synlige allevegne. Det ville gøre det muligt for de rigtige nisser at "gemme" sig, mens disse naturens vogtere udførte deres gode gerninger for helheden. For ellers gør nisser jo ikke meget væsen af sig. Alligevel ved vi, at nisserne ved Hald Sø passer på både søen og dyrene året rundt, også når vi mennesker glemmer at gøre det.
Men dette værk syntes for stort til at være af nisser gjort...
En opringning til Park og Vej gav svaret. De havde i anledning af vandet på Ravnsbjergvej, der skulle tøjles ved etablering af et spiraldræn (ref. Natur & Vand), udlagt dødt ved i Gjelbækkens nedre løb.
Hvilket imponerende syn!
Park og Vej var tidligere også med ved udlægning af dødt ved i genetablering af natur i Dollerup Bæks nedre løb, som indtil for nylig var en gold sandørken. Allerede nu trives småfiskene her.
I Viborg Kommune er Park og Vej progressive i forhold til naturforståelse. Hvor naturgængere og fiskere ved vandløbene tidligere frygtede instansen med leen, som intet efterlod sig i løbet som ved siderne af det, ses i dag ved Hald Sø en ganske anden afvejning af forholdet mellem fri vandgennemstrømning og vandløbsregulativ overfor naturpleje; skjule- og opvækststeder i vegetation og dødt ved til gavn for smådyrslivet og fiskene.
Hvilken julegave til en trængt natur!
Tak, Park og Vej
En stor tak for samarbejdet i 2023 rettes ligeledes til DTU Aqua, Grønhøj Vognmandsforretning, Natur og Vand, Naturstyrelsen, de andre natur- og fiskeforeninger i lokalområdet, samarbejdspartnerne i netværket - og sidst, men bestemt ikke mindst, I der er lodsejere søen rundt og bosat i lokalområdet. Uden jer gik det bare slet ikke.
Og mens vi venter - på opgangen selvfølgelig, som endnu ikke er kommet rigtigt i gang, er her alligevel en julegave fra søen selv til os alle: Opgangsårets første ørreder på leg.
Bådelauget ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår.
Mens snemængderne giver et ophold i foreningens udendørsaktiviteter, kan der gøres en kort status på vandplejeprojekter og vandløb.
Denne vil her blive gjort ved anvendelse af et analytisk redskab fra DTU Aqua, som vi bruger i vandplejens indsatser og bådelaugets projektbank frem til 2025, ørredkortet, som findes på fiskepleje.dk (også indlagt i menuen her på siden). Ørredindekset giver ørreden som direkte miljøindikator, og af ørredkortet ser det for Hald Søs vedkommende fortsat ikke godt ud.
Fra vandplejeprojekterne:
I Krobækken (Bækkelund Møllebæk) er der nu udlagt gydegrus i tre projektzoner, og der er udlagt skjulesten i nedre løb. Efter aftale med skovfogeden har vi fået lov at tage noget træ, som lørdag er lagt til side i vandkanten, Det skal vi bruge til sommer. Nu er det blot at vente - håbe - på opgang. Sidste år blev der ikke registreret gydeaktivitet i dette vandløb. Den økologiske tilstand i vandløbet er kategoriseret "ringe" ved ørredkortet.
I Gjelbækken er der udlagt gydegrus i den nedre del af løbet, hvor der er etableret en dobbeltbanke strækkende sig på begge sider af Gjelbroen. Sidste år registrerede vi kun en enkelt gydebanke i dette vandløb. Den økologiske tilstand i dette vandløb er ligeledes kategoriseret "dårlig/ringe".
I Dollerup Møllebæk er der suppleret med gydegrus på tidligere udlagte banker. I dette vandløb finder vi de to af blot fire stationer, der ud af femten levede op til målsætningerne ved sidste fiskeundersøgelse af ørred i tilløbene til Hald Sø med elfiskeri i 2019.
Fra efterårets vandløbsgennemgang:
Tilløbene til Hald Sø er gennemgået med følgende bemærkninger.
Mostgård Bæk er gennemgået i flere omgange, også efter stormen, i forhold til spærringer. Det er ikke meget plads, en ørred har brug for, til at kunne vandre op igennem vandløbet, ligesom småfisk har brug for mange skjule- og levesteder, men i år var der en del spærringer (14, nedre + øvre løb).
Omløbet og passagen gennem mølledammen ved Most Mølle udgør løbende en opmærksomhed, for det sander til og lukker hurtigt.
Der er også opmærksomhed på den lange og stejle rørunderføring ved Vejlevej, som det vurderes umuligt for fiskene at passere op igennem og nå gydeområderne på plateauet. Et argument her er, at nedstrøms rørunderføringen findes de øvrige to af blot fire stationer, som ved Hald Sø giver "høj" målopfyldelse, men både opstrøms og nedstrøms disse ser det ikke så godt ud.
Bådelauget har netop modtaget afslag fra Grøn Pulje i Viborg Kommune på en ansøgning om midler til at kunne hæve vandstanden nedstrøms rørunderføringen samt udlægge gydegrus både op- og nedstrøms spærringen. Opmærksomheden består. Ligeledes ansøgte Hald Sø's Bådelaug Grøn Pulje i Viborg Kommune om midler til udlægning af gydegrus andetsteds i løbet grundet en gydebanke, der er forsvundet helt, for at kunne bevare den sjældne målopfyldelse, men har fået afslag. Vi prøver at finde andre løsninger.
Dollerup Bæk-systemet er gennemgået med fokus på forholdet mellem vandplejeopmærksomheder og vandgennemstrømning (efter aftale) - i forhold til genetableringen af natur i det nedre løb.
Gydningen i Gjelbækken har været nedadgående med mindre gydning igennem de seneste år. Sidste år var det helt galt med kun en enkelt registreret gydebanke. Vi ser dog småfisk, når der vandplejes. Forgreningen på det mellemste løb er en opmærksomhed.
Krobækken (Bækkelund Møllebæk) blev for år tilbage fravalgt som post på Naturens Dag, fordi der ikke kunne fanges flere smådyr i vandløbet at fremvise til deltagere og naturgængere. Vi krydser fingre for, at indsatserne har en effekt.
I Kapeldalen Bæk har der ikke været registreret gydning igennem de sidste par år. Der er en del okker i løbet, den er sandet, ligesom også niveauforskellene kan udgøre en udfordring for fiskene. Vandløbet er kategoriseret "ringe" på ørredkortet. Hald Sø's Bådelaug modtog i efteråret afslag på en ansøgning fra Grøn Pulje i Viborg Kommune om udlægning og supplering af gydegrus i løbet. Vi afsøger nu andre muligheder.
Ravnsbjergkilderne gav ved elfiskeriet i 2019 en opmærksomhed, at der måske kan gøres noget for fremtiden i et eller måske endda et par af løbene. Ligeledes er der et mindre rør, der skal ansøges om at få fjernet. Tilstanden kategoriseres også her som "ringe".
I Non Mølle Å registreres der ikke gydeaktivitet, men i det nye omløb har der igennem et par år været observeret enkelte tegn på aktivitet, dog ingen solide gydebanker at se. Og om det er ørreder fra Hald Sø eller Vedsø vides ikke. Vandløbets økologiske tilstand gives ved ørredkortet som værende "ringe".
Hvis du har lyst til at gøre en forskel for naturen ved at være med i vandplejen, kontakt Thorbjørn på 22 37 18 23. Der er mad og drikke, når vi er ude. Man er med, som det giver mening for en selv, og så er det hyggeligt og nede på jorden. Det skal det være.
